Kompetencekategorisering af børn, fører til svækket selvopfattelse blandt voksne i og udenfor arbejdspladsen.

Fra barns ben får danske børn og unge at vide, hvad de gør rigtigt og forkert, og hvad de er gode til og ikke gode til. Selv husker jeg tydeligt at blive fortalt, at jeg var god til sprog og dårlig til naturvidenskabelige fag, og så var det ligesom den opfattelse, jeg havde af mig selv, og bar rundt på i mange år.

Uden måske at være klar over det, kategoriserer vi ofte børn, især i folkeskolen, og dette i god mening, på trods af at det kan have konsekvenser for barnet senere hen. Lærere konkluderer ofte børns egenskaber og skaber derved en ubalance i hans/hendes opfattelse af sine kompetencer. Når børn puttes i en bås, så glemmer man at tage højde for, at det er i de helt unge år, at indlæringsevnerne arbejder på højtryk og der er ikke noget at være god og dårlig til. Især fordi børn uvilkårligt lytter til vokse og især lærere, og hvis de får den opfattelse, at de ”er gode til noget og dårlige til noget andet”, så giver man dem ikke muligheden for at udvikle kompetencer senere hen. Vi lever i en tid, hvor man stræber efter at finde ”sin niche og sine kompetencer”, en proces som er opbygget gennem det voksne menneskes karriere, og som i den grad bærer præg af tidligere oplevelser. Børn bør derfor så vidt muligt støttes i deres tidlige erfaring med forskellige fag og interesser, uden at styres i en bestemt retning.
Børneforfatter Janne Hejgaard skriver at ”Faglig læring er afhængig af, at barnet har tilegnet sig nogle bestemte personlige egenskaber og færdigheder”. Altså egenskaber såsom selvstændighed, motivation og tålmodighed – redskaber som børn, i samarbejde med forældre og pædagoger, kan udvikle og bruge som kompetenceudviklingsværktøj.

Der har været megen fokus på niveauet i de danske folkeskoler siden 2011, hvor en undersøgelse viste, at under halvdelen af unge og voksne ikke følte sig udfordret i folkeskolen. Én af grundene til dette er sandsynligvis at disse menneskers kompetencer blev grupperet og de mindre udviklede kompetencer  overset. Sådanne oplevelser bærer en person med sig, og det kan have stor indflydelse på deres selvopfattelse og evne til at udvikle sig senere hen.
”Vi satser for meget på omsorg og trivsel i folkeskolen og for lidt på, at man virkelig lærer noget”, udtaler Professor Niels Egelund (DPU). Med dette udsagn fristes man til at tænke at udfaldet af undersøgelsen i 2011, ikke er et tegn på, at vi har brug for en ny skolereform og flere timer, men for at forbedre læreruddannelserne og coache lærerne i at tage hånd om kompetenceudvikling.

Vi oplever alle at kategorisere medarbejdere og kolleger på vores arbejdsplads, det er et gennemgående resultat af, at en persons kompetencer ikke er klistret fast udenpå deres tøj og ofte er begrænset af tidligere forudsætninger. Vigtigt er det derfor at huske, at næste gang vi antager, at en kollega eller medarbejder er ukvalificeret til forskellige opgaver, bør man give dem muligheden for at bevise deres kompetencer og ikke, som med mange skolebørn, kompetencekategorisere. En ansvarsbevidst leder søger altid at motivere sine medarbejdere og derved give dem muligheden for at udvikle og styrke kompetencer og således skabe en win-win situation.

Hvis man som forælder formår at finde en balance mellem at hjælpe ens barn med at udvikle personlighedsredskaber, så er det kun folkeskolesystemet som skal overbevises om at sætte mere fokus på kompetencekategoriseringen af Danmarks fremtidige ledere.


Vise Ord:

At skabe kraften af kompetence, uden at skabe en tilsvarende retning til at styre brugen af denne beføjelse, er dårlig uddannelse.
- John Dickey.

Hvis du ikke selv danner rammerne for din livsplan, er der risiko for at du vil falde i andres plan. Og gæt hvad de har planlagt for dig? Ingenting.
- Jim Rohn

Lær af fortiden, sæt levende, detaljerede mål for fremtiden, og lev i det eneste moment som du har kontrol over: Nutiden.
- Denis Waitley

Vores største begrænsning er at give op. Den meste sikre vej til succes er altid at prøve en ekstra gang.
- Thomas Alva Edison

Optimisme er troen som fører til præstationer. Ingenting er muligt uden håb og selvsikkerhed.
- Helen Keller

Ida Gall Jørgensen.
PS4 Marketing- og kommunikationspraktikant

Kilder:

• Jyllands Postens Blog 12.12.11, http://blogs.jp.dk/frontalt/2011/12/12/b%C3%B8rn-uden-egenskaber/
• Janne Hejgaard for skolemaelk.dk, http://www.skolemaelk.dk/foraeldre/mit-skolebarn/skolestart/dit-barns-personlige-egenskaber-og-faerdigheder/
• Professor Niels Egelund for Jyllands Posten Blogs, http://blogs.jp.dk/frontalt/2011/12/12/b%C3%B8rn-uden-egenskaber

Billede: FreeDigitalPhotos.net

Intern videndeling – en god vej til success

Videndeling er essentielt for en hver virksomhed, der gerne vil vokse, være innovative og som vil forbedrer sin bundlinje.

Årsagerne hertil er ligetil og vel beskrevet i litteraturen. Det viser sig nemlig, at virksomheder med effektiv videndeling typisk har bedre produktudvikling, da udviklerne har alle idéer og viden til rådighed. Arbejdsgangene bliver bedre for alle, da en forbedret arbejdsgang på det ene kontor fører til en bedre arbejdsgang på et andet kontor. Samtidig kan en virksomhed med god videndeling undgå en væsentlig tidsrøver; nemlig at alle afdelinger skal opfinde den dybe tallerken. Er der derimod ikke videndeling i virksomheden, vil afdelinger med sammenlignelige problemer begge risikere at bruge tid på at komme med en løsning, hvilket fører til en stor mængde dobbeltarbejde, som nemt kunne være sparret.

Argumenterne for at arbejde med videndeling internt i virksomhederne er derfor oplagte, men indrømmet - det kan være svært. Derfor præsenterer vi her fire historiske videndelingsbarrierer, som I som virksomhed kan forholde jer til og forsøge at nedbryde for at forbedre jeres videndeling.  

4 historiske barriere for videndeling:

1. Ignorance: Selve betegnelsen lyder måske lidt negativ, men det handler om manglende viden omkring, hvad andre dele af virksomheden laver. Man er altså ignorant overfor dem. Uvidenheden kan have to veje, en hvor dem der har viden, ikke ved at andre kan finde den værdifuld, og dem der kan bruge viden ikke ved, at den eksisterer.
2. Ingen absorberende kapacitet: Her er vi kommet udover den overstående barriere, således at medarbejderne har viden omkring en bedste praksis. Denne barriere omhandler de ressourcemæssige begrænsninger, medarbejdere kan opleve i en virksomhed. Det kan være mangel på penge, tid eller lederressourcer til at gennemføre et projekt. For at overkomme denne barriere skal man altså prioritere videndelingen for at opnå dens effekter.
3. Mangel på eksisterende personlige relationer: Det lyder banalt, men personlige relationer kan nemt komme I vejen for videndeling. Dette kan enten være en dårlig relation imellem f.eks. to ledere, hvor mangel på respekt eller anerkendelse kan komme i vejen for videndeling til gavn for virksomheden. Det kan simpelthen også være, at der mangler en relation mellem to de ledere, og de derfor ikke får en kommunikation omkring f.eks. en ny arbejdsgang. Det gælder derfor for en virksomhed om at have formaliserede kanaler for videndeling, så personlige relationer ikke begrænser virksomhedens vækst. En formaliseret videndeling vil også modvirke den første barriere omkring ignorance, da viden fra en afdeling vil komme ud til en anden via de formaliserede kanaler.
4. Mangel på motivation: Der er mangel på motivation hos medarbejdere og ledere, hvis de ikke kan se den umiddelbare forrentningsmæssige fordel ved den nye viden og anvendelsen af den. Men har en afdeling haft stor succes, er der en god chance for at andre også vil få det. Her handler det for virksomheden om at sælge ideen og vise de andre medarbejdere fordelene ved den nye viden. Denne model vil typisk have karakter af bottom-down, hvor ledelsen er facilitator for implementering af den nye ide eller model. En anden model for hvordan modellen kan komme igennem, er mere bottom-up, hvor en enkelt medarbejder påtager sig rollen som ”advokaten”, fordi medarbejderne kan se nogle fordele, som de andre ikke kan. Her gælder det som leder om at være lyttende overfor sine medarbejdere og deres ideer. Og ikke mindst støtte medarbejdere når ideen skal implementeres. 

Som man kan se er det især ledelsen, der er i fokus i de fire barrierer. Det er derfor vigtigt, at man som leder er klar over dette ansvar, og at man kommer i gang med at videndele. Der er nemlig meget succes at hente; ikke kun for den enkelte medarbejder eller den enkelte leder, men for hele virksomheden.

Casper Sommer
Konsulent PS4 A/S

Kilde: Carla O'Deli og C. Jackson Grayson.

Billede: Envio.dk

Hvem bestemmer, hvem der er "rigtige" og "forkerte"?

Som voksne kan vi have nogle mere eller mindre bevidste forventninger til, hvad ”rigtig” og ”forkert” adfærd hos børn er. Vores forventning er præget af vores egne præferencer og vores opvækst, men den er i høj grad også påvirket af vores omgivelsers forventninger. Igennem 25 år har jeg som mor til tre børn været til et utal af møder, konsultationer og arrangementer med børnene som omdrejningspunkt, og de har ofte handlet om en samtale om eller bedømmelse af børnenes adfærd og præstationer. Forældremøder, konsultationer om standpunkt og trivsel osv.: Tager de ordet i timerne, er de aktive og udadvendte, har de kammerater, deltager de i fælles aktiviteter, tager de initiativer, er de sociale i undervisning og frikvarterer, er de proaktive i gruppearbejder… Og i fritiden er normerne stort set de samme: Det velfungerende barn er sammen med venner i fritiden, opsøger stimulation, samvær og aktivitet.



”Vi lever med et værdisystem, som betragter det ideale menneske som værende selskabelig, veltilpas i søgelyset og god til at samarbejde med andre. Introversion er derimod et andenrangs personlighedstræk, som betragtes som et problem, der skal overvindes. Men vi går glip af meget, når introverte kvaliteter såsom refleksion, vedholdenhed, forstandighed og lytteevne undervurderes. Nogle af vores største idéer, kunst og opfindelser er kommet fra mennesker, som formår at være stille og lytte til deres eget indre”. Udtalelsen stammer fra et interview i Kristeligt Dagblad, hvor den amerikanske forfatter Susan Cain fortæller om sin bog, ”Quiet – The power of introverts in a world that can’t stop talking”. Bogen er et opgør med den vestlige verdens utvetydige fokusering på og favorisering af ekstroversionen – og det til trods for, at op imod halvdelen af os faktisk er introverte.



Er du ekstrovert, henter og investerer du energi i din ydre verden. Du får energi af samvær med andre, og skal du samle energi, gør du det ved at opsøge andre. Du tænker bedst, når du diskuterer med andre, fordi du tænker, imens du taler. Dine tanker udvikler sig bedst, hvis du samtidig sætter ord på. Du vil gerne have mennesker omkring dig og trives med aktivitet og variation. Er du introvert, henter og investerer du energi i din indre verden. Du bruger energi sammen med andre mennesker og har brug for at trække dig tilbage for at lade op. Du tænker bedst, når du er for dig selv, fordi du ikke kan sætte ord på dine tanker, før du har tænkt færdigt. Du kan godt lide at have ro til koncentration og fordybelse og foretrækker processer, hvor du har mulighed for at tænke tingene igennem, før du skal svare.



Hvordan oplever du familiemedlemmet, der efter en lang dag i selskab med familien trækker sig tilbage med en bog i hjørnet, mens resten af familien spiller Trivial Pursuit? Hvordan oplever du barnet, der foretrækker at sætte sig ind på sit værelse efter en lang skoledag og sortere sine biler, spille et computerspil, læse en bog, mens de glade stemmer af vejens øvrige børn klinger i luften udenfor vinduet? Opfordrer du barnet til at løbe ud og være sammen med de andre – eller lytter du til og accepterer barnets behov for at lade op og samle energi efter en dag med gruppeprocesser, larm og samvær i skolen? Et behov for fordybelse og refleksion, som der gives meget lidt plads til i skole og på arbejdspladser i dag.




Fredagens vise ord kommer fra Susan Cain:

”Vi skal ikke gøre det af med gruppearbejde og teamwork. Men vi er nået et punkt i vores kultur, hvor der er en skævhed. Vi har tendens til at tro, at al kreativitet og al produktivitet kommer fra gruppen. Men der er en stor værdi i at være i stand til at gå i enerum og fokusere og dykke ned i tingene alene uden at blive tvunget til at dele sine tanker hele tiden. Vi har igennem århundreder forstået, at ensomhed er afgørende for den menneskelige sjæl og kreativitet. Det har vi tabt af syne, og jeg ville ønske, det blev genoprettet.”


Anne Birgitte Lindholm

Partner PS4 A/S