fredag den 30. november 2012

Fredagsinspiration: Om ledelse, lederdyder, Moses og filosofi...

Der var engang... Sådan begynder de fleste gode historier eller eventyr, og når vi kaster blikket tilbage på ”ledelse”, kan vi gå rigtigt mange år tilbage. For hvad er ledelse i grunden andet end ”a process of influence”, en formulering, som vi kan finde mange år tilbage, og som stadig anvendes. Det fortælles, at da Moses ledte jødernes udvandring fra Ægypten til Israel, tog første halvdel af rejsen ca. 35 år, men efter Moses havde konsulteret sin svigerfar, Jethro – måske verdens første ledelseskonsulent – reorganiserede han israelitterne. Bibelen fortæller, at Moses fandt et organisationsdiagram, der inspirerede ham til at udvælge dygtige mænd ”af hele Israel”, og han gjorde dem til ”øverster” over folket, hvor de fik ansvaret for hver deres gruppe, hvilket betød, at anden halvdel af rejsen varede ca. 5 år. Gennem tiderne har man hos såkaldte ”primitive” folkeslag set lign. opdelinger i stammer, hvor der igen var et hierarki af særligt udvalgte, der havde ansvaret for f.eks. jordbrug, jagt eller forsvar af bopladsen. Stort set som vi kender det i dag.

De gamle filosoffer har sat deres spor
Professor i ledelsesfilosofi ved Handelshøjskolen i København, Ole Fogh Kirkeby, har på Børsens Forlag barslet med sit syn på ”Det nye lederskab”*. Med Platon, Cicero, Aristoteles m.fl. bringes læseren tilbage til de gamle filosoffer, der på deres tid forholdt sig til mennesket – sig selv – og de andre. Hvor Platon fremstiller mennesket som altid værende i krig med sig selv, hvilket kun kan resultere i, at man enten overvinder sig selv eller taber til sig selv. Dette er, som Ole Fogh Kirkeby skriver, lederens problematik per excellence, for han/hun er i krig med sig selv, fordi han/hun først og fremmest er et menneske, og derefter lederen som har påtaget sig den profession at forvalte magt. Og at forvalte magt kræver karakter, og Cicero citeres for:

Men frem for alt må vi afgøre, hvem og hvilken slags menneske vi ønsker at være, og hvilket kald i livet vi vil følge, og det er det vanskeligste problem i verden”.

Kan vi løse det problem ved at træffe nogle valg, baseret på nogle personlige værdier og holdninger, så har vi valgt at vælge os selv og dermed muligheden for at kunne skabe vores personlige lederskab og vores forhold til magt. Men hvad skal det så kendetegnes ved? I bogen beskriver Ole Fogh Kirkeby ”De tolv lederdyder”. En dyd er her defineret som en indstilling, der forpligter, fordi et menneske har investeret hele sin eksistens i den. Ordet ”dyd” er gammelt dansk og bl.a. forbundet med begrebet ”at være dygtig”. Men vejen til dyderne er ikke uden personlige udfordringer, for de går gennem Immanuel Kants tre maksimer, som han formulerede i 1790:

  • At kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi 
  • At kunne indføle sig i ethvert menneske 
  • At være i overensstemmelse med sig selv 


 Alle de tolv dyder kommer jeg ikke ind på her, de er grundigt beskrevet i bogen*, men den første af disse dyder ”at være fællesskabets tjener” har direkte forbindelse til de nyeste ledelsesteorier, hvis oprindelse er fra impirisk forskning i 1990’erne.

 ”Vi må huske, hvem vi er, og hvad vores bestemmelse er, og må bestræbe os på at rette vores handlinger, idet vi udfører det, der er vores pligt, for at imødekomme de muligheder, som vore sociale relationer byder”. - Epiktet, romersk filosof

I 2001 publicerede forskeren og forfatteren Jim Collins resultaterne af årelange studier af forskellen på gode og fantastiske virksomheder under titlen ”Good to Great”**, hvor begrebet Niveau 5 ledelse optrådte, som en beskrivelse af den ledelsesstil der bragte virksomheden fra god til fantastisk.
Niveau 5-ledere repræsenterer en paradoksal blanding af personlig ydmyghed og professionel viljestyrke. De er indlysende ambitiøse, men deres ambitioner gælder først og fremmest virksomheden, ikke dem selv, og så udviser de en påfaldende beskedenhed, er ”selvudslettende” og underspillende. Men niveau 5-lederskab kan ikke sammenlignes med ”tjenende lederskab”, som bl.a. R. K. Greenleaf har været inde på, for niveau 5 ledere er fanatikere, smittet af en uhelbredelig trang til at frembringe holdbare resultater. 

Fællesskabets tjener og fælles ambitioner baseret på personlig ydmyghed! Mon vores undersøgelsesmetoder i dag er ved at bekræfte de menneskelige egenskaber, som filosofferne for 2 – 3.000 år siden observerede og filosoferede sig til som gode, retfærdige, sande og skønne? Måske kan vi med fordel spejle nutidens lederskab op mod fortidens filosoffer og deres tanker og lade os udfordre på vores overbevisninger, holdninger eller værdier?


Fredagens vise ord:
"Du skal ikke skabe dig selv, du er skabt, men du skal udvikle dig selv".


Karin Jessen Partner PS4 A/S


*: Det nye lederskab / Ole Fogh Kirkeby / Børsens Forlag
**: Good to great / Jim Collins / Børsens Forlag

mandag den 19. november 2012

Hvordan ser din fordeling mellem arbejdsliv og privatliv ud?


Vores arbejde fylder meget i vores liv, og det er for mange et felt, hvorfra vi forstår og definerer vores væren og eksistens. Vi ønsker at lade os inspirere af og få energi gennem det. Vores arbejde har i dag stor betydning for vores liv og for, hvem vi synes, vi er, og mange af os ønsker at beskæftige os med noget, vi oplever, passer til vores personlighed. Men når vores arbejde har så stor betydning for vores liv og dagligdag generelt, hvad sker der så med proportionerne mellem arbejdsliv og privatliv? Kan det tænkes, at de bliver skæve?

Vi arbejder i dag med et andet udgangspunkt end for 50 år siden. Det adskiller sig fra det udgangspunkt, som datidens lønarbejdere havde; man gik på arbejde for at tjene penge, og de penge, man tjente, ja dem brugte man til at holde fri. Dengang var det, der lå udenom arbejdet, det, der havde den væsentligste betydning i livet og for, hvem man var.

I dag tillægger vi vores beskæftigelse og fag stor betydning. Mange af os forstår og definerer os selv ud fra det, vi foretager os, og det fordi arbejdet også er blevet en personlig interesse. Vi nyder det, og vi nyder at bruge tid på det. Og man kan sige, at vi bruger mere tid på det, i hvert fald en anden tid, end vi førhen gjorde. Vi investerer nemlig os selv. Vi investerer sociale ressourcer, mentalt overskud og tid, fordi vi er dedikerede til vores arbejde, og fordi vi investerer os selv og er dedikerede, kan vi ud fra kulturelle normer også regne os selv for gode medarbejdere, ledere og kolleger.

At arbejde for at leve – at leve for at arbejde
Vi er enormt optagede af at være dygtige til det, vi beskæftiger os med, og vi er ivrige efter at præstere, for hvem vil ikke gerne anerkendes som en god ”arbejder”? Vi bruger i dag vores beskæftigelse som en vej til at realisere vores planer og drømme, mens vores investering af os selv bevirker også, at vi føler os værdsat. Vores arbejde er altså blevet en vej til selvrealisering. Set i lyset af dette, er det straks mere forståeligt, at det har så stor en betydning for os. Vi lever gennem vores arbejde, og vi er vores arbejde! – men er det så ensbetydende med, at det er blevet eneområde til selvrealisering?

Vi skal være opmærksomme på ikke at være vores arbejde, for forestiller vi os, at det er blevet eneste vej til selvrealisering, ja så har det givetvis konsekvenser for vores balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Hvis vi udelukkende identificerer os med vores arbejde og det, vi her foretager os, jamen så er det også her, vi lægger størstedelen af vores energi og bevidsthed. Hvis vi udelukkende definerer os selv ud fra det, vi beskæftiger os med, og glemmer, hvad vi også interesserer os for, og hvem vi også er, når vi ikke er på arbejde, jamen så risikerer vi meget vel, at alt det, der ligger udenom, fritid og socialt liv, bliver mindre interessant, mindre betydningsfuldt og mindre værdifuldt for vores liv og for dem, vi er.

Lad os være realistiske
Det er naturligvis oplagt, at der er positive ting ved et arbejde, som ikke blot er båret af lønnen i sig selv. Og det er naturligvis væsentligt og nødvendigt, at vi identificerer os med vores beskæftigelse, når vi nu tilbringer så stor en del af vores liv her. Men lad os imidlertid være opmærksomme på de eventuelle forskydninger af værdier, der kan være eller opstå i det liv, vi lever i og uden for vores arbejde. Lad os være opmærksomme på proportionerne mellem arbejdsliv og privatliv. Forestil dig, at hele din identitet er bygget op omkring dit arbejde – hvad gør du af dig selv, hvis du mister det? Du er nødt til at have proportionerne i orden for ikke at vælte, hvis der sker noget med dit arbejde.

Vær derfor opmærksom på proportionerne og husk, at:

”Arbejdets belønning er livet”. - William Morris


Sofia Bruse Lonning
Praktikant PS4 A/S


Billede: FreeDigitalPhotos.net

fredag den 2. november 2012

Fredagsinspiration: Har du tid til at kede dig?


Vi kender det alle sammen, og du har helt sikkert også prøvet det. At kede dig altså. Men måske er det et stykke tid siden, for det kan faktisk være sværere, end man tror.

Når man har en travl hverdag med møder, kurser, opfølgninger og mails, der på en eller anden måde skal koordineres med privatlivets sysler; indkøb, børnepasning, familiekomsammen, træning osv., kan det være svært at få tid til at kede sig.

Vi har så travlt med at planlægge og med at ”gøre noget”, at vi fuldstændig glemmer værdien i at have ingenting at lave. I forvejen har vi så travlt med at nå alle de ting, vi gerne vil, at vi, når vi endelig har et 10-minutters break, har alt muligt andet i tankerne.  Vi kan simpelthen ikke slappe af og nyde det at lave ingenting.

Da jeg var barn, kunne jeg hurtigt blive rastløs, hvis der ikke lige skete noget, jeg syntes var spændende. Når jeg brokkede mig til min mor, var hendes svar altid, at det er sundt at kede sig. Og hun havde ret. Kedsomhed er sundt for børn, da det fremmer dele af hjernens modningsproces, men det er faktisk også sundt for voksne. Forskning viser, at kedsomhed er en kærkommen pause for hjernen. Når vi keder os, får vores hjerne nemlig tid til at bearbejde og lagre alle de informationer og indtryk, den bliver bombarderet med i løbet af dagen.

Dette er derfor en påmindelse til dig om at huske værdien i at kede dig en gang imellem. Om at give dig selv en pause – og her mener jeg altså hverken en rygepause, kaffepause eller Facebook-pause, men i stedet tid, hvor du giver dig selv lov til at slappe af og lave ingenting. Det kræver i virkeligheden ikke det store. Kig ud af vinduet og nyd naturen, hvis du tager bussen, slip tankerne og lyt til musikken i radioen, hvis du sidder i kø i bilen på vej hjem eller slap af, når du venter ved kassen i supermarkedet, i stedet for at stresse eller tjekke mails og nyheder på mobilen.

Dét slet ikke at gøre noget, kan måske føles som spild af tid, men det er i virkeligheden lidt af en kunst. En kunst, der dog ikke kræver mere end nogle minutter af din dag, og som til gengæld giver tifold i overskud, glæde og fokus. Det giver dig nemlig tid til at tømme hovedet for tanker, et mentalt break, der skaber fornyet energi, så du er mere produktiv, når du skal være det.


Fredagens vise ord er et citat af Søren Kierkegaard:
De fleste mennesker haster så stærkt efter nydelsen, at de haster forbi den.


Network4People ønsker dig en dejligt kedelig weekend!

Mia Soo Gylling
Konsulent PS4 A/S



Billede: FreeDigitalPhotos.net