Har du en offerrolle?

Selvom det for mange nok er naturligt fra tid til anden at sætte sig selv i en offerrolle, så er det ofte ikke særligt konstruktivt. Kort beskrevet kan offerrollen defineres som at have en oplevelse af at være styret af omstændighederne, frem for at man selv styrer dem.

Du kender måske til det at føle sig overvældet af en situation, eller at du i dit stille sind drømmer om, at der kommer nogle andre og løser problemerne for dig? Det kan også være, at du påtager dig et større ansvar, end du reelt har. Forsøger du f.eks. at ændre omstændigheder, der ligger udenfor din kontrol? Eller har du travlt med at brokke dig og kritisere alt, hvad der ikke fungerer?

Dette kan være tegn på, at du påtager dig en offerrolle, hvor forskellige og ofte ubevidste strategier kan gøre sig gældende. Du gør det formentligt i et forsøg på at undgå at påtage dig det reelle ansvar.

Hvis du har en fornemmelse af, at du selv, nogle af dine medarbejdere, kollegaer eller andre bekendte har en offerrolle, kan du få inspiration af følgende råd, som forfatter Stine Lundgaard har skrevet:

1) Du kan kun ændre det, du er bevidst om
Første skridt er at indrømme over for dig selv, hvis du har en tendens til at være i en offerrolle. Vær ærlig over for dig selv, og overvej, hvordan du egentlig opfatter din nuværende arbejdssituation.

2) Stop op i tide
Fanger du dig selv i offerrollen, så stop op, og arbejd bevidst på at ændre din adfærd. Hvis det er en eller flere af dine medarbejdere, der indtager offerrollen, så husk at du kan være med til at bryde et uhensigtsmæssigt mønster ved f.eks. at lade være med at kritisere eller være overansvarlig.

3) Adskil fakta fra fiktion
Når vi står i en udfordrende situation, kan vi komme til at rode fakta sammen med vores egne historier. Vi lægger så at sige vores egen fortolkning eller historie ned over virkeligheden. Det kan være nyttigt at tænke over alt det, der er fakta versus det, der er fiktion. Fakta kunne f.eks. være: Jeg har lagt mærke til, at X ofte brokker sig over sine arbejdsopgaver. Fiktion kunne f.eks. være: X er ikke en dedikeret medarbejder. Jo mere du kan fokusere på fakta, frem for fiktion, jo bedre.

4) Flyt fokus hen på det, du har indflydelse på
Vejen ud af offerrollen handler med andre ord om at have en knivskarp evne til at skelne mellem det, der ligger inden for din kontrol, og det, der ikke står til at ændre. Brug derfor tid på at skabe dig et overblik over alt det, der står i din magt at ændre, og lav en handlingsplan over, hvad du kan gøre.

5) Acceptér hundelorten
Lige så vigtigt det er at tage action på det, der er dit ansvar, lige så vigtigt er det at kunne acceptere det, der ikke står til at ændre. Spørg dig selv: Hvad har jeg svært ved at acceptere ved de nuværende omstændigheder? Hvad har jeg modstand for, er bekymret for eller frustreret over, men som jeg ikke har indflydelse på? Når du er klar over det, kan du spørge dig selv, om du er villig til at acceptere det alligevel? Så længe du føler f.eks. modstand eller frustration, kan du være sikker på, at der er noget, du mangler at acceptere.

6) Find gaven!
Det kan gøre ondt at gennemgå forandringer, især når det er noget, vi ikke selv har valgt såsom nedskæringer og besparelser. Alligevel gemmer der sig en gave i enhver situation, hvis vi er villige til at lede efter den. Overvej på hvilken måde din arbejdsplads kan udvikle sig til det bedre ud fra den situation, der alligevel ikke kan ændres på? Spørg også dig selv, hvordan du som leder kan vokse af at være med til at styre din arbejdsplads eller dit team igennem en svær tid?

Jeg vil gerne slutte denne fredagsinspiration af med at stille dig følgende spørgsmål:

I hvilke situationer sætter du dig selv i en offerrolle?
Hvilke råd vil kunne støtte dig?
Og hvad vil det give dig, at komme ud af denne offerrolle?

Rigtig god weekend.

Kærlig hilsen

Louise Petersen
PS4 konsulent
PS4 konsulent

Hvad er dine værdier?

Ved du egentligt helt præcist, hvad begrebet ”værdi” betyder? Jeg har slået det op, og fundet frem til at ”værdi” kommer fra det latinske ord ”validus”, som betyder ”kraftig” eller ”stærk”.

Værdier handler om det, vi tror på, lever efter og handler ud fra. De er pejlemærker for, hvem vi er som personer. En værdi udtrykker noget, som betyder noget for os mennesker, det vi selv forpligter os til og ønsker at forpligte andre til. Værdier er understøttet af overbevisninger om, hvad vi er, og hvad vi ikke er i stand til.

Eksempelvis kan en person have en højt prioriteret værdi i forhold til sit arbejde, som hedder ”afveksling”, og denne værdi understøttes af en overbevisning om, at han vil ”blive sindssyg”, hvis man sætter ham til ensformigt arbejde. Nogle værdier kan forandre og udvikle sig kontinuerligt, mens andre er mere eller mindre en del af vores identitet og på den måde ikke til at rokke ved.

Værdier handler kort og godt om det, der er vigtigt for os. Nogle værdier kan gå på tværs af alle vores livsområder, mens andre kan være knyttet til nogle få eller et enkelt livsområde. Eksempelvis kan en person have en værdi, der hedder ”kan se mig selv i øjnene”, som gælder alle livets sammenhænge, mens værdien ”lønsomhed” kun er relateret til en virksomhed.

Vores værdier er en stor del af det ubevidste hos os, og alligevel fungerer de som motivationsfaktorer for vores handlinger. Når vi bliver bevidste om vores værdier, får vi langt større mulighed for at vælge til og fra i livet, på en måde så vi kommer til at tilgodese de værdier, der er højest prioriterede. Udover det får vi mulighed for at blive opmærksomme på værdier, som vi ikke synes godt om. Måske har vi arvet nogle fra vores forældre, som ikke længere passer ind i vores liv og den tid, som vi lever i.

I coaching kategoriser man bl.a. værdier som ”grundlæggere” og ”løsgængere”. ”Grundlæggere” er de værdier, vi har haft så langt tilbage, som vi kan huske. De er resultatet af en langvarig proces og er grundlagt som de værdier, vi baserer vores store beslutninger og handlinger på. Det kan eksempelvis være: retfærdighed, respekt for mennesker, ære, kærlighed, troskab, frihed, loyalitet, tillid osv. ”Løsgængere” er værdier, som kommer i specifikke situationer. Det er de værdier, som er vigtige for os her og nu, og kan sagtens være identiske med ”grundlæggere”.

Jeg slutter denne fredagsinspiration af med at stille dig følgende spørgsmål:
Hvilke værdier (både grundlæggere og løsgængere) har du handlet ud fra indtil nu? (Kom gerne med ti)

Er der nogle værdier du med fordel kunne FJERNE eller TILFØJE denne liste? Og hvorfor?

Rigtig god fornøjelse med DIT værdiarbejde.

Kærlig hilsen

Louise Petersen
PS4 Konsulent

Er du klar over, hvad generation Y tænker om selvledelse?

Generation Y og deres forventninger til virksomhederne

Af: Kirstine Grønhøj Jensen

Egoistiske eller ambitiøse? Der er delte meninger om den næste generation til erhvervslivet – den såkaldte generation Y. Det er veluddannede, selviscenesættende, målrettede, forkælede, modige og forandringsparate unge mennesker, der er vokset op med den nyeste teknologi i et overflodssamfund. De tilhører en lille generation, så der er kamp om dem, og derfor stiller de høje krav til deres kommende arbejdsplads. Generation Y begiver sig ud i erhvervslivet netop i disse år, så læs med her på bloggen, hvor der hver anden måned vil komme en artikel om denne generation, og se hvilke forventninger de har til virksomhederne.

Denne gang mødte jeg 26-årige Kathrine Hemmingsen til en snak om selvledelse. Kathrine er i gang med at læse sin kandidat i pædagogik på Københavns Universitet, som hun supplerer med filosofi fra CBS. Bacheloren i pædagogik supplerede hun med sociologi fra U.C. Berkeley i Californien. Ved siden af studiet arbejder Kathrine i kollegiekonsulentordningen på DTU som pædagogisk/social konsulent. Derudover bruger hun sine formidlingsevner som frivillig børnerådgiver på børnetelefonen. Hun drives af kontakten til mennesker, og efter endt studie drømmer hun om at kombinere den pædagogiske praksis med projektudvikling. Det motiverer hende at kunne arbejde på forskellige niveauer, så hun både har fingeren på pulsen mht. planlægning og formål samtidig med, at hun kan have fingrene nede i projektet.

Hvad lægger du vægt på, når du skal ud og søge job på arbejdsmarkedet?
Jeg lægger vægt på, at jeg får ansvar, og at der er tillid til mig og til at jeg tager mine arbejdsopgaver alvorligt. Jeg lægger også vægt på, at det er en arbejdsplads med rum til udvikling af de projekter, der er, og at der ikke er fuldstændig fastlåste ideer om, hvad der er den rigtige måde at gøre tingene på, men mulighed for at sige ’kunne vi have gjort noget på en anden og bedre måde’.

Hvad ser du som fordelene ved selvledelse?
Fordelene ved selvledelse er helt klart, at det giver et ejerskab over for den opgave og det stykke arbejde man udfører, og det giver en motivation ved at man selv ’ejer’ sit arbejde. For mig har ejerskabet den effekt, at jeg føler en mening med mit arbejde og en ansvarsfølelse for at følge projektet til dørs. Det er også motiverende, fordi man får muligheden for at udføre arbejdet på den måde, man selv synes fungerer bedst, og det kan skabe fleksibilitet i arbejdstiden. Motivation og ejerskab fra medarbejdernes side er også en stor fordel for virksomhederne, da de dermed kan få en endnu bedre udnyttelse af medarbejdernes faglige spidskompetencer.

Hvad kan ulemperne ved selvledelse være?
Ulemperne ved selvledelse kan være, at medarbejderen kan komme til at føle sig utilstrækkelig eller kan blive stresset, og det bliver især forventningerne til sig selv, der gør det farligt. Medarbejdere kræver individualitet og selvledelse, men det gør også, at man ikke kan bebrejde lederen for overarbejde – det falder tilbage på en selv. Jeg tror overarbejde nogle gange kan skyldes en form for konkurrence om, hvem der udfører jobbet bedst.

I forhold til ulemperne ved selvledelse - Hvad skal lederen her være opmærksom på?
Selvledelse stiller store krav til lederen om, at han eller hun skal være god til at fornemme andre mennesker og være opmærksom på, hvad det er for nogle mennesker, han eller hun arbejder med. Med selvledelse, individualitet og fleksibilitet bliver grænsen mellem job og privat flydende: man tager jobbet med hjem og personlige ting med på jobbet. Man er ikke længere bare Jens, man er Jens – nyligt fraskilt, hvilket også kan være stressende for medarbejderen, fordi man ikke længere kan flygte til sit arbejde og gemme sig bag ved en medarbejderrolle. Det kan være noget af det farlige ved denne ledelsesform, som lederen er nødt til at forholde sig til. Lederen skal være opmærksom på den balance, der er mellem, at en medarbejder vil yde og levere et godt resultat, og på at medarbejderen vil gøre det for enhver pris.

Når medarbejderne bliver selvledende, hvad er så lederens job?
Selvledelse ER ledelse, og det skal det være; det er stadig lederen, der har det overordnede ansvar for at opgaverne bliver fordelt og udført. Lederens rolle er at sætte klare rammer omkring et projekt samt sætte tydelige mål og gøre visionen klar. Ledelse kommer meget til at handle om faglig sparring og udfordring samt motivering af de selvledende medarbejdere. Det er også lederens opgave at sørge for at medarbejderne får de opgaver, de har kompetencer til at håndtere. Derudover bliver det normalt at lederen skal tage stilling til private ting om medarbejderne f.eks. deres skilsmisse for at sikre, at de stadig er motiverede, fordi personlige forhold kan påvirke motivationen for arbejdet.

Har Kathrines svar inspireret dig eller fået dig til at undre dig, eller har du bare lyst til at knytte en kommentar til dem? Har artiklen givet anledning til overvejelser i forhold til din egen virksomhed?

Så hold dig ikke tilbage med dine kommentarer – du er velkommen til at give dit bidrag her på bloggen.

Sidder du måske og tænker: ”hvilke forventninger har de unge til mig som leder?” Kunne du tænke dig at høre generation Y’s mening om et emne, eller har du et spørgsmål, så skriv endelig her på bloggen, og vi vil gå på jagt blandt de unge mennesker og finde svaret til dig :-)

Autentisk lederskab – er det dig?

Et begreb, som optager mig for tiden er "autenticitet".

Men hvad betyder autenticitet egentligt? Ifølge Preben Bertelsen (forsker ved psykologisk institut på Århus Universitet) vil det sige at være, hvad man udgiver sig for at være. Det vil sige ikke at forestiller sig over fore andre men at være ægte, pålidelig og troværdig over for andre. Over for sig selv gælder det om at være oprigtig og om at tage ansvaret for, hvad man tænker, føler og stræber efter, samt for hele ens væremåde og forholdemåde og oplevelses- og handlemåde.
　
I forhold til ledelse kan autenticitet handle om at finde frem til egne styrker, ledelsesværdier og udgangspunktet for ens lederopgave.
　
Autenticitet i eget lederskab kan være et solidt ståsted, som giver en personlig gennemslags- og handlekraft. Autentisk ledelse kommer ud igennem hjertet. Den autentiske leder er en person, der har en god følelsesmæssig selvindsigt og har gode sociale evner. Det er en person, der har en høj grad af selverkendelse og selvværd og som udtrykker sine tanker og følelser på en klar måde, og som man derfor ved, hvor man har.

Men den autentiske leder er heller ikke en person, som udelukkende er i sine følelsers vold. Den autentiske leder er også optaget af sin egen person og egen udvikling – ikke på en snæver og egocentrisk måde, men på en måde, der gør at lederen har et afbalanceret forhold til sig selv, og som derfor også tænker sig om og bruger alle sine analytiske evner.

Hvordan bliver du så en autentisk leder? Og hvordan opfører autentiske ledere sig?

Paul Bennt og Birgit Jung har et bud på dette:

Hvordan bliver du en autentisk leder?

- Vær ærlig over for dig selv
- Stå ved, hvad der føles rigtigt
- Etabler tillidsfulde relationer
- Gør, hvad du siger - og men det, du siger
- Vær etisk
- Husk at det er dine omgivelser, der skal vide, at du er autentisk - ikke dig selv.

Hvordan opfører autentiske ledere sig?

- De er sig selv
- De forstår de ansatte
- De har stor følelsesmæssig selvindsigt og selvværd
- De er passionerede
- De har stor selverkendelse og vedkender sig deres egne svagheder
- De opmuntrer medarbejderne og giver dem mulighed for succes
- De opfører sig som rollemodeller og demonstrerer selvdisciplin i alt, hvad de gør.

Jeg vil afslutte denne fredagsinspiration med, at stille dig følgende spørgsmål:

Hvad vil du kæmpe for i dit lederskab?
Hvordan er du tro mod dig selv?
Hvad står du egentlig for som menneske?
Hvorfor skal andre ledes af lige netop DIG?

Rigtig god weekend!

Louise Petersen
PS4 Konsulent